• Gymnast - Ringsted Sportscenter
  • Svømning - Ringsted Sportscenter
  • Håndbold - Ringsted Sportscenter
  • Tennis - Ringsted Sportscenter

Ringsted Sportscenter - Velkommen til et aktivt fællesskab

Baby eller pensionist? Barn, ung eller voksen? Hos os er der plads til alle uanset alder, form og baggrund. Grin, hop, tænk, løb, spil, dans, svøm, sved, plask, snak … I Ringsted Sportscenter har du mulighed for at gøre alt det, der giver dig glæde, sundhed og gode sociale oplevelser.

Kom og vær en del af vores aktive fællesskab!

Sportscentrets åbningstider

Åbningstider til haller og udendørs anlæg:

Hverdage 8.00 – 22.00
Lør/Søn.  8.00 – 19.00

Sportscentret (haller og tør-områder) er i udgangspunktet lukket i skolernes sommerferie og på helligdage

Kontakt: 57 62 70 40

Svømmeland

Her på siden finder du Ringsted Svømmelands åbningstider i Billetsalget:

Mandag 14.00 – 17.00
Tirsdag 14.00 – 20.00
Onsdag 14.00 – 17.00
Torsdag 14.00 – 17.00
Fredag 14.00 – 20.00
Lørdag 10.00 – 15.00
Søndag 10.00 – 15.00

Helligdage, samt Grundlovsdag kl. 10.00-15.00

  • Svømmelandet forlades af gæsterne 1 time efter billetsalget er slut.
  • Opkald af bassiner sker dagligt 20 minutter før svømmelandet lukker.

Angående Saunagus:

Saunagus er på følgende tidspunkter:

Tirsdage og fredage klokken 16.00

Lørdage og søndage klokken 11.00

Vi er super glade for, at Saunagus er blevet en kæmpe succes. Vi udleverer et specielt armbånd til dem, der vil til Saunagus, så det maksimale antal, der må være i saunaen, ikke overstiges. Der er kun adgang til Saunagus for personer, der har det specielle armbånd. Får man udleveret et specielt armbånd er det naturligvis vigtigt, at man benytter det til Saunagus.

Babysvømning onsdage (fra 1. januar 2025)

Vælg hold og køb din billet her

Eksklusiv gus mandage & torsdage

Fra 16 år og op.

Køb din billet her

Tre bassiner lige til at hoppe i

Ringsted Svømmeland er skabt til at passe til dig – uanset om du er barn eller voksen, ekspert eller nybegynder. Dit behov er centralt for os, både når det gælder indretning, temperatur og muligheder. Hos os kan du svømme baner i vores store svømmebassin, boltre dig i lege- og undervisningsbassinet eller nyde det lune vand med de små i soppebassinet. Du har adgang til det hele og kan også slappe af ved bassinkanten uden at fryse – vi har nemlig altid over 30 grader. 

Vores livreddere har styr på sikkerheden. Og du kan låne bælter, plader, svømmefødder, bolde, dykkerringe og waterjogging-tilbehør.

Ramblaen – rummet for fællesskaber

I april 2023 åbnede Ramblaen – et multifunktionelt areal, der er det nye centrum for fællesskabet i Ringsted Sportscenter. Ramblaen binder hele centret sammen. Du kan gå direkte i Svømmeland, se de udendørs sportsarealer gennem flotte glasfacader, se hvad der sker i hallerne og på de nye opvarmningsarealer. Oplev den nye multisal, hvor der både er gang i idræt og kultur. Hold møde og konferencer i de nye stilrene og moderne selskabsfaciliteter”. Det er rart at være i Ramblaen. Her er plads til en rolig stund med en kop kaffe og leg med børnene eller mødes med venner og familie til lidt godt at spise. For i vores øjne er aktivt fællesskab ikke bare klassisk idræt – det er også tankesport som skak og backgammon. Det er leg og læring. Det er styrketræning. Det er det fælles måltid. Det er spændende foredrag og andre aktiviteter, hvor vi bruger hjernen i fællesskab. Det aktive fællesskab handler også om ”bare at være sammen”. Du kan bruge Ramblaen til lige præcis det, der giver dig og andre brugere værdi, når I er færdige med træningen eller bare har lyst til at lave noget sammen. Bliver du sulten, står Café Ingeborg klar med en snack eller et sundt måltid.

Vi har plads til alle

Hos os får du adgang til et væld af faciliteter, hvor du kan udfolde dig aktivt til vands, på græs eller indendøre i Multihallen.

Vi er et af regionens største idrætscentre og huser en lang række forskellige foreninger, der hver dag bringer aktivt samvær ind i deres medlemmers liv. Hos os kan du spille fodbold, håndbold, tennis, badminton og golf. Du kan også dyrke gymnastik, skyde og svømme.

Vi er sikre på, at du kan finde en forening, der passer til netop dig.

Visionsplan for udvikling af udearealerne

Ringsted Byråd har vedtaget en visionsplan for udvikling af udendørsarealerne. Det betyder, at der de kommende år vil ske en optimering og modernisering af området omkring Ringsted Sportscenter, så faciliteterne afspejler vores brugeres behov. Altså … det er blandt andet dit behov, som vi forsøger at møde, når vi optimerer og moderniserer arealerne rundt om Ringsted Sportscenter.

Planen indeholder blandt andet forslag om  asfaltområde, et løbe- og styrketræningsområde, et kunstgræsområde, et ketcherområde, vand, et bygningsnært område, rekreative områder og stiforløb.

Men det hele skal ikke handle om sport – det handler også om at forbedre rammerne for fællesskab generelt. Derfor er legeplads, rekvisitrum, parkeringspladser, stibelysning og hensyn til naboerne også vigtige elementer.

Ringsted Kommune har afsat midler til yderligere kvalificering af udviklingsplanen for vores udearealerne. Det betyder, at politikerne forud for budgetprocessen for 2024 vil have et oplæg til udviklingsplanen at forholde sig til.

Læs mere HER.

Bliv en del af vores partnerskab

Hvert år besøger ca. 900.000 mennesker Ringsted Sportscenter – enten som aktive idrætsudøvere, tilskuere, mødedeltagere eller erhvervsdrivende. Fælles for dem alle er, at de er mennesker, der er interesserede i sport, fællesskab og samvær i lokalsamfundet.

Du har chancen for at få gang i dialogen med disse mennesker via vores mange forskellige skærme i centret, via sponsorater mv. Vi har allerede mange partnere – men vi vil så gerne have dig ind i vores fællesskab. Til gavn og glæde for dig og fællesskabet.